Pernexus på Puls 2018
Kom forbi vores stand på Puls 2018
juni 19, 2018
Gazelle kåring til Pernexus Systems!
november 27, 2018
Show all

Case study – HOFOR

Teknikkerne kan få øjeblikkelig adgang til at downloade og uploade informationer på stedet, og HOFOR Vand kan styre alle komponenter af deres drikkevandsnetværk, pumpestationer, data og dokumentation via Entrepriseportalen.

Teknikkerne kan få øjeblikkelig adgang til at downloade og uploade informationer på stedet, og HOFOR Vand kan styre alle komponenter af deres drikkevandsnetværk, pumpestationer, data og dokumentation via Entrepriseportalen.

En lille chip med stort potentiale: Smart teknologi sparer Hofor det halve i arbejdstimer

Hvert år flyder over 50 milliarder liter vand gennem Københavns 2000 kilometer lange netværk og ud til 1 million beboere.

Det er derfor ikke små besparelser vi taler om, når Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR, siger at en ny teknologisk løsning sparer dem 50% af deres arbejdstid, i forbindelse med vedligeholdelse af deres 160,000 kvarterhaner. 

Udfordringer og løsninger

Vedligeholdelse af hanerne som regulerer strømmen af vand, er en kolossal ‘hands on’ opgave med jævnlige checks, kørsel, papirarbejde, sporing, og organisering. Hofor’s udfordring var at finde en teknisk løsning der kunne forbedre overblik og vedligeholdelsesprocedurer, uden at ofre på kvalitet.

“Vi ønskede blandt andet at vores teknikere som kørte ud skulle have korrekt data til vedligeholdelse,” siger Ole Skytte, sektionsleder hos HOFOR.

Ind træder den teknologiske game changer – en lille chip hvis hemmelighed ligger i RFID eller radio frequency ID teknologi. Ved at ‘tagge’ hver kvarterhane med en RFID chip som er direkte tilsluttet et centralt system, er blyant og papir byttet ud med ‘real time’ data.

Teknikerne kan få øjeblikkelig adgang til at downloade og uploade informationer på stedet, og Hofor kan styre alle komponenter af deres drikkevandsnetværk, pumpestationer, data og dokumentation, via det centrale system, som har overflødiggjort alt papirarbejde.

“Tidligere udfyldte vores inspektører en formular, som han så senere tastede ind manuelt. Nu foregår det hele på stedet,” siger Kim Roar, teamleder hos Hofor, ”og vi har fået reduceret vores arbejdstid til det halve.”

Fra Hardware til Software

Det fungerer på den måde at en simpel lille RFID chip, specielt designet til at håndtere barske forhold, sættes på undersiden af dækslet som dækker kvarterhanen. Hver chip registreres med en GPS position og kan spores meget nøjagtigt i forhold til position og dybde. Den kan aflæses med Android og IOS smartphones eller tablets via en dedikeret App, som er direkte forbundet til det centrale system, Entrepriseportalen.

Når teknikeren åbner dækslet og kører sin aflæser eller telefon hen over det, får han øjeblikkelig adgang til alle relevante data, såsom type af ventil, producent, dato på sidste inspektion, reparationer, noter, osv., og registrerer øjeblikkeligt alle nye data teknikeren lægger ind.

“Før vi satte RFID tags på alle vores komponenter, var det svært for dem at få historiske data når først de var ude,” siger Skytte.

Systemet giver også øjeblikkelig adgang til brugermanualer og service videoer. ”Det er specielt relevant når det drejer sig om ældre komponenter,” siger Christian Almskou fra Pernexus som står bag Entrepriseportalen, ”fordi teknikere ikke nødvendigvis ved hvordan man skal reparere dem.”

Den samlede løsning er skabt i et samarbejde mellem Hofor og Veriloc Automation som leverer RFID løsningen, samt Pernexus Systems som leverer Entrepriseportalen. Portalen er en cloud-baseret platform der fungerer som bindeled i store forsynings- eller anlægsprojekter med mange interessenter.

Både Skytte og Roar er enige om at brugen af RFID gør vedligeholdelse og dokumentation nemmere og mere præcis for Hofor’s medarbejdere. “Systemet sikrer feks. at de kvarterhaner som vi drejede for et halvt år siden, ikke nødvendigvis skal drejes igen,” siger Roar.

Næste skridt er værktøj og lager. “Når først alle ventiler har fået et tag, kan vi også bruge teknologien til at spore og administrere vores værktøj og lager,” siger Skytte. Det er en process som nu er undervejs, og moderniseringen stopper ikke der.

Hofor bruger nu et RFID-forbundet system til at holde styr på deres omfattende gravearbejde og diverse underleverandører, og har installeret RFID transpondere på rør, lukkeventiler og andre komponenter i pumpestationerne. Det er første gang vi ser RFID teknologien sat i spil indenfor vandindustrien i Danmark, og indtil videre er der lyse udsigter for samarbejdet.

FAKTA BOKS 

  • RFID er en eksisterende teknologi som i øjeblikket eksploderer i brug på tværs af industrier.
  • Det er første gang vi ser RFID teknologien sat i spil indenfor vandindustrien i Danmark.
  • HOFOR er Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for kerneområderne: vand, spildevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling. HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og er en fusion af Københavns Energi samt vandselskaberne i kommunerne Albertslund, Brønd- by, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk. Fusionen gælder også drift af spildevandsforsyningerne i alle kommunerne.

 

Comments are closed.